Hvad er et serviceeftersyn?

Et serviceeftersyn er en teknisk gennemgang af dit fjernvarmeanlæg og din varmeinstallation, som sikrer, at dit varme- og varmtvandsanlæg er velfungerende.

Når du takker ja til et serviceeftersyn, får du besøg af en vvs-montør, der har bestået Fjernvarmens Serviceordnings uddannelse, der er tilrettelagt af Teknologisk Institut. Vvs-montøren gennemgår og justerer varme- og varmt­vandsstyringen i din fjernvarmeveksler og renser snavssamleren. Han forklarer dig, hvor effektivt dit fjernvarmeanlæg er, hvad han evt. har justeret på, og hvad du selv skal holde øje med.

Hvis han har forslag til ændringer af dit fjernvarmesystem, forklarer han det og skriver det i den rapport, som du får efter servicebesøget. Hvis du ønsker æn­dringerne udført, så skal du efterfølgende lave en aftale med vvs-installatøren og selv betale for disse forbedringer.