Top Overskud

Fjernvarmen gør din bolig mere salgbar

Fjernvarme er ikke kun nemt og billigt for dig. Det er også noget, boligkøberne lægger vægt på.

Du fremtidssikrer din bolig
Hvis du engang overvejer at sælge din bolig, er det en god ide at have skiftet til fjernvarme. Den gør din bolig mere værd, og dit hus bliver mere attraktivt for køberne, fordi:

  • Prisen på fjernvarme er stabil, så køberne skal ikke tænke på svingende oliepriser.
  • Fjernvarmen giver et plus i den samlede boligøkonomi.
  • Fjernvarmen er nem, hverken sviner eller lugter og fylder ikke meget i bryggers eller kælder.
  • Ansvar og opgaver med oliefyr undgås.
  • Fjernvarmen giver huset en bedre energi- og klimaprofil.


Fjernvarme er en fordel i salgsøjemed

Hvis du bestiller fjernvarme nu, risikerer du ikke at skulle give et nedslag i prisen, fordi en køber ønsker fjernvarme frem for oliefyr. Undersøgelser viser, at huse med fjernvarme bliver solgt til en højere pris end huse uden.